Logistik som et salgsværktøj

Logistik som et salgsværktøj

At få varer fra punkt A til punkt B burde være simpelt. Det er det også, HVIS du kun har én forsendelse, som bliver sendt alene. Dette koster dog meget og forringer konkurrenceevnen. For at sikre konkurrenceevnen skal du bruge transport former, der konsoliderer forsendelser og på den måde reducerer enhedsprisen. Endvidere, er transporten kun en del af den større supply chain. Forkert valg af transport form og leverandør kan have meget stor, negativ indflydelse på din organisation.

Kortlæg behovet

For at optimere dine logistik omkostninger skal du først og fremmest lave en detaljeret opgørelse over jeres behov. Hvad skal I have? Hvad vil være godt at have? Hvilke afhængigheder er der til/fra resten af organisationen?

Denne analyse vil give en god retningslinie til den foretrukne transport form, relativt til lager osv., samt den foretrukne struktur hos jeres leverandør. Har du et standard produkt, hvor præcision er vigtig eller har du brug for er skræddersyet produkt, hvor fleksibilitet er vigtigt?

Hvor stor en kunde vil du være for leverandøren? Vil de have fokus på din forretning og dine udfordringer? Store logistik udbyderne segmenterer deres kunder og på den baggrund afgør, hvilke service niveau de kan tilbyde. Hvis du er en lille kunde vil du sikkert være bedre tjent med et samarbejde med en mindre leverandør, som vil afsætte flere ressourcer til din forretning.

Corporate Social Responsibility (CSR)

Hvis dit firma har en grøn profil, bliver du også nødt til at integrere dette i din supply chain.  For eksempel, udleder luftfragt op til 50 gange så meget CO2  per tons kilometer sammenlignet med søfragt. (Kilde: www.TimeForChange.org)

Indenfor en transport form er der også forskelle. Opererer dine leverandører med nye eller gamle fly/skibe? Begge har udviklet sig meget i løbet af de seneste 5-10 år med en væsentlig reduktion i udledninger som resultat.

Interne kompetencer

Hvilke kompetencer har du internt til at håndtere jeres forsendelser? Kan I lave al dokumentation selv? Inklusiv toldklaring og sikkerhedsdokumenter (til USA og EU)? Hvad med optimering af jeres lager? Selvom I har kompetencerne, foretrækker du ikke at bruge jeres begrænsede ressourcer på jeres kerneforretning? Priser på søfragt ændrer sig mere og hurtigere end nogensinde før. Kan I afsætte ressourcer til konstant at sikre jer konkurrence dygtige priser?

Resultatet af at vælge den rigtige leverandør

Stort set alt indenfor logistik kan outsources. En succesfuld outsourcing kræver det rette valg af leverandør og transport form som passer til jeres behov. Hvis gjort korrekt får I flere ressourcer til kerne forretningen.

Gjort korrekt vil outsourcing sikre dig supply chain eksperter som vil forbedre dine kunders oplevelse af at samarbejde med dig. Outsourcing kan derfor både reducere omkostninger og forøge dit salg.
 


Analyst Summary

Hans-Henrik Skonning Hansen har 20 års erhverserfaring indenfor transport og detail brancherne. 17 af årene har været i forskellige stillinger i A.P.Møller – Mærsk Gruppen i Danmark, USA, Vietnam, Hong Kong og Indien. Senest har Hans-Henrik været chef for APM Terminals aktiviter i Sydasien, eksklusiv havne.
 
Fra oprindelig at være sælger har Hans-Henrik udvidet sin kompetenceprofil med generel ledelse og indkøbserfaring. En stilling i den interne revisionsafdeling har endvidere udviklet evnerne til hurtigt og præcist at identificere de bedste muligheder for optimering af forretningsgangene, inklusiv omkostningsreduktioner.
 
Det praktiske arbejde er suppleret med uddannelse fra Copenhagen Business School og IMD i Schweiz.
 
Som partner påtager Hans-Henrik sig opgaver indenfor all Expense Reduction Analysts fokusområder.